Hvad gør nyrerne egentligt?
Nyrerne er to bønneformede organer, der udgør en del af kroppens urinvejssystem. De er omtrent på størrelse med en knyttet hånd og er placeret på hver side af rygsøjlen, lige under ribbenene.
Nyrerne er to bønneformede organer, der udgør en del af kroppens urinvejssystem. De er omtrent på størrelse med en knyttet hånd og er placeret på hver side af rygsøjlen, lige under ribbenene.
Du kan se nyrerne som kroppens eget rensningsanlæg, der løser en meget vigtig opgave. Nyrernes primære funktion er at filtrere blodet for at fjerne overskydende affaldsstoffer, samt vand og salt som kroppen ikke har brug for.
Disse uønskede stoffer omdannes til urin, der derefter transporteres ned til blæren gennem to tynde rør kaldet urinledere, hvorfra det til sidst udskilles fra kroppen. Derudover hjælper nyrerne med at regulere de organiske forbindelser og næringsstoffer, som din krop har brug for.
Nyrerne er uundværlige for din generelle sundhed, men de er også temmelig sarte.
De heler ikke særlig godt efter skader eller sygdom. Din nyrefunktion påvirker alle andre systemer i din krop, især hjertet, da disse to organer er tæt forbundne.
Skade på det ene organ kan føre til skade på det andet og forårsage alvorlige helbredsproblemer. Denne sammenhæng mellem nyrernes tilstand og kroppens øvrige livsvigtige organer er en af årsagerne til, at multisygdomme er meget udbredte.
Hvis du lider af sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, bør du være opmærksom på din nyresundhed. Læs mere om, hvordan du holder øje med din nyrer
Du kender sikkert dine tal for blodtryk, blodsukker og kolesterol, men er du blevet nyretjekket?
Hvis du har forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom eller diabetes kan dine nyrer være under ekstra pres. Derfor er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dem.
Bliv nyretjekket hos din praktiserende læge.