Denne hjemmeside henvender sig til den brede offentlighed i Danmark

Kronisk nyresygdom

Hvad er kronisk nyresygdom? 

Kronisk nyresygdom opstår, når nyrerne gradvist mister evnen til at udføre deres vigtige funktioner. Nyrerne er afgørende for kroppens sundhed, da de filtrerer affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, producerer hormoner, der regulerer blodtryk, og hjælper med at opretholde sunde knogler.

 

Personer med kronisk nyresygdom kan opleve træthed, nedsat appetit, hævelse i hænder og fødder samt søvnproblemer. Da symptomerne ofte udvikler sig langsomt over tid, kan sygdommen være svær at opdage i de tidlige stadier.
 
Der er flere årsager til kronisk nyresygdom, herunder diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og genetiske faktorer. Forebyggelse af kronisk nyresygdom indebærer at opretholde en sund livsstil med regelmæssig motion, sund kost samt undgå tobak og overdreven alkoholforbrug.
 
Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis man oplever symptomer eller har risikofaktorer for kronisk nyresygdom. Tidlig opdagelse of behandling kan bidrage til at forsinke sygdommens progression og bevare nyrefunktionen.

Kend dine nyretal

Kronisk nyresygdom udvikler sig ofte langsomt. Kun de færreste oplever symptomer i de tidligere stadier, og mange lever derfor med kronisk nyresygdom i lang tid, før den bliver opdaget.

Ved at holde øje med dine nyretal kan din læge hurtigt reagere og igangsætte behandling, hvis der opstår tegn på sygdom eller en forværring af tilstanden.

Husk at tale med din læge om dine nyretal ved dit næste rutinesundhedstjek. 
Med kronisk nyresygdom gør det en stor forskel, hvis du og din læge opdager den tidligt, før symptomerne viser sig. 

 

Er du nyretjekket?

Du kender sikkert dine tal for blodtryk, blodsukker og kolesterol, men er du blevet nyretjekket?

Hvis du har forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom eller diabetes kan dine nyrer være under ekstra pres. Derfor er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dem.

Bliv nyretjekket hos din praktiserende læge.