Denne hjemmeside henvender sig til den brede offentlighed i Danmark

Symptomer på hyperkaliæmi 

Hyperkaliæmi er en tilstand, hvor kaliumniveauet i blodet er højere end normalt. Normale kaliumniveauer i blodet ligger mellem 3.5 og 5.0 mmol/L. Symptomer på hyperkaliæmi kan variere fra milde til alvorlige, men ofte giver tilstanden ingen tydelige symptomer, hvilket gør det svært at opdage uden en blodprøve.

De mest almindelige symptomer
kan inkludere:

  • Træthed og svaghed
    Følelse af manglende energi og muskelsvaghed.

  • Uregelmæssig hjerterytme
    Palpitationer eller fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt, hvilket kan føre til alvorlige hjerteproblemer.. 

  • Oppustet mave og diarré
    Fordøjelsesproblemer som følge af forhøjede kaliumniveauer. 

Hvilke symptomer skal du være
særlig opmærksom på?

Det er vigtigt at få tjekket dine nyretal regelmæssigt, især hvis du har kronisk nyresygdom, diabetes, hjertekarsygdomme, eller tager medicin, der kan påvirke kaliumniveauerne.

Regelmæssige blodprøver, der måler eGFR og kaliumniveauer, kan hjælpe med tidlig opdagelse af hyperkaliæmi og relaterede nyreproblemer. Hvis du oplever pludselig og uforklarlig svaghed, alvorlig træthed, eller hvis du oplever, at din hjerterytme er uregelmæssig eller hurtigere end normalt, bør du straks søge lægehjælp, da dette kan være tegn på hyperkaliæmi.

Bliv nyretjekket

For både akut og kronisk nyresygdom er det vigtigt at få målt sine nyretal regelmæssigt. Ved akut nyresygdom kan tidlig opdagelse og behandling redde liv og forhindre varige skader.  

En simpel blod- og urinprøve kan opdage kronisk nyresygdom i de tidlige stadier, og din læge kan igangsætte behandling, der kan bremse sygdommens udvikling og reducere risikoen for alvorlige komplikationer.

Bliv nyretjekket hos din praktiserende læge.